Det var ingen anden Musik end Ouverturen og en Simfonie, men jeg angrer ei paa mine 2 Mark ⋆ Kontekst
Notis

«Det var ingen anden Musik end Ouverturen og en Simfonie, men jeg angrer ei paa mine 2 Mark»

Nyheter fra Norsk Musikerblad, januar 1924

Faste ansættelser

(fra en lengre artikkel om dyrtiden og viktigheten av å ansette norske musikere når tidene var trange)


De er begyndt at ramle sammen, mange av de kunstneriske foretagender, som i den hellige jobbetid blev stiftet med evigheten for øie. Stavanger Symfoniorkester er opløst, Stavanger «faste» teater staar i opløsningens tegn, hvis ikke et mirakel kan hindre det: Trondhjems «faste» scene greier ikke situationen længer, — det ser i det hele temmelig trist ut for de fleste av de i den senere tid oprettede kunstanstalter.

Naar faciten skal gjøres op, vil det vise sig, at den overdrevne optimisme, som i de gyldne tider kritikløst satte ind i verden kunstforetagender av dimensioner, der var altfor store for de byers forhold, de var bestemt for, i meget høi grad har skadet de norske musikere. Det er nok desverre ikke utelukket, at der er flere endda av de «faste» fortagender, som blir nødt til at avvikle, som det saa smukt heter.

Bidrag til det tyske musikerforbund indsamlet ved norsk musikerforbund 1923.

Fra Stavanger er indkommet kr. 80.00, som er tilstillet det tyske Musikerforbund.
For foranstaaende beløp tillater Norsk Musikerforbunds styre sig at fremsende sin hjerteligste tak.
For Norsk Musikerforbunds styre: C. Adolf Berg.

Fra svunden tid.

Hjortnæs *) 29. April 1842.

Kjære Fader.
Jeg har ophørt at tilskrive Dig en Stund, fordi jeg vilde først høre noget her i Byen, og da jeg nu 2 Gange har havt Anledning dertil, er det min Hensigt at sige Dig min mening herom. Først var jeg i Theatret; det var ingen anden Musik end Ouverturen og en Simfonie, men jeg angrer ei paa mine 2 Mark.

For det første er Orchestret fortreffelig besat — blandt andet 2 Contrabassister, som spiller saa det lyner av sted — jeg studsede, da jeg hørte et Instrument, som jeg aldrig tilforn har hørt — det var Hoboer — det var yderst fortræffeligt — saa «sanft», som Tyskeren siger; jeg hørte Fagotto, Violoncel — jeg har aldrig havt Begreb om at Tonen var saadan i disse Instrumenter —i Førstningen kunde jeg ei begribe, hvad det var for et-Instrument, som udførte en Solo — og det var — en Violoncel. Tonen var saa egen og Violoncel-mæssig, som jeg aldrig har hørt det.

*) En løkke i «Bymarken vestenfor Pipervigen», nu Munkedamsveien 77, Kristiania

(utdrag fra reisebrev skrevet av Thomas Tellefsen i 1842 i forbindelse med en reise til Paris)